Scroll ned ad siden, for at se hvad der er på tegnebrættet og for at læse, hvordan træning hos Canis No. 1 fungerer
Positiv træning
Du kan være helt sikker på, at der altid vil blive taget hensyn til både dit og hundens niveau, når du melder dig til træning hos mig. Jeg underviser jer, som var det min egen hund, jeg stod med - udelukkende på hundens præmisser og med positive træningsmetoder, for at give jer den bedste følelse, når I går herfra efter træning. Mit mål er at både hund og ejer skal se frem til næste træningssession.
Små luksushold
Derfor er der aldrig mere end 3-5 kursister pr udbudt hold. Det er vigtigt for mig, at jeg har tid nok til at undervise hver enkelt kursist. Derudover udbyder jeg aldrig hold, som jeg ikke er kvalificeret til og har sat mig 110% ind i selv.
På mine hold er der ikke fri leg og alle kan føle sig trygge - også hvis man har en hund, der har brug for plads.
Ved tilmeldig på et hold, bliver man inviteret ind i en lille lukket gruppe på Facebook, hvor man kan sparre med hinanden og stille spørgsmål til de andre kursister eller mig. Jeg står altid klar til at hjælpe jer så godt som muligt mellem undervisningsgangene.
Teori og materialer
Inden holdstart vil der ofte være en online teoriaften, hvor vi gennemgår alt det praktiske, såsom hvad der skal medbringes, hvordan ankommer man korrekt til træning, hvilke metoder træner vi med og derudover gennemgår vi forskellige teoretiske synspunkter, for at klæde jer allerbedst på til holdstart.
Der vil på nogle hold udleveres printbart materiale og der vil være lektier, der skal løses sammen med hunden mellem træningsgangene, for at sikre bedst muligt fremgang på alle hold.
Enetimer
Der kan være mange grunde til, at man ønsker en enetime eller eneforløb. Ligegyldigt hvad grunden er, står jeg klar til at hjælpe dig og din hund så godt videre som muligt.
Ikke ét forløb er ens og jeg planlægger det nøje ud fra dig og din hunds niveau og mindset.